Stressterapi - Naturlig Ro - Stressterapeut

Linda van Hauen

Stressterapeut, yoga- og mindfulness instruktør

Hvem er jeg?

 Naturelsker – naturen har været en stor del af min stress terapi, derfor brænder jeg meget for at introducere dig for den helt naturlige stressdæmper, vi alle er omgivet af.

I skovens dybe stille ro, fuglenes sang, vindens blæsen eller havets brusen.

Min virksomhed ligger lige op ad Kongernes Nordsjælland nationalpark nærmere betegnet Asserbo - nær både skov og strand.

 

 Ildsjæl – der trives blandt mennesker. Jeg har hele mit liv arbejdet med mennesker; i institution, dagpleje, plejehjem, på sygehus og undervist i foreningslivet siden jeg var 14 år gammel i gymnastik og senere i yoga og mindfulness. Jeg har undervist aldersgruppen fra 3 – 80 årige. Derudover har jeg en solid ballast fra erhvervslivet i hospitalsverden og senest 13 år i medicinalbranchen inden for forskning og udvikling af lægemidler. For mig er det meget livsbekræftende og en fantastisk gave at se mennesker udvikle sig både fysisk og mentalt, samt at finde hen til det sted, der giver mening for den enkelte.

 

 Praktiker – på den naturlige måde. Jeg brænder for at fordybe mig og blive klogere på livet og de mennesker, jeg møder på min vej. Jeg gør brug af psykologien, heraf blandt andet den kognitive terapi, blandet med det kropslige. Terapien skal skabe værdi for den enkelte og mærkes helt ind i sjæl og krop som en naturlig ro i harmoni med det enkelte menneskes værdier.

 

 Masser af erfaring – med stress på egen krop. Jeg har selv været stressramt flere gange og havnet i den dybe afgrund af tankemylder – haft uro i kroppen og totalt afladet batteri. Jeg ved heldigvis også, at stress går over og der er en vej ud, men der er ingen hurtige løsninger. Da jeg selv har gået hele vejen fra stressramt til et liv i tråd med mine værdier og ikke mindst roen i naturen, er jeg klar til at guide dig ud af hamsterhjulet, tankemylderet og uroen i din krop, og ind i den naturlige ro en gang for alle.

Det kræver dog, at du er klar til at gøre noget andet, end det du plejer.

Anbefalinger fra tidligere klienter & retreats deltagere

caret-down caret-up caret-left caret-right
Line 47 år, adm. direktør
Jeg har været igennem en fantastiks proces i mit forløb hos Linda Vigtigt var det, at jeg gik ind i det med en indstilling om at gøre noget andet end det jeg plejer. Jeg har lært at mærke mig selv og min krop og lytte til den og mine egne behov. Jeg har arbejdet med mit værdigrundlag. Det har været en kæmpe øjenåbner for mig, hvor vigtigt det er at have styr på sine værdier. Jeg lever nu meget mere efter at VÆRE i livet der hvor jeg nu er, i stedet for at forsøge at lave det om – for det kan man ikke rigtigt alligevel. Jeg kan varmt anbefale forløbet og kan bage sige det har givet mig en helt anden ro med mig selv og styrket mit selvværd. De varmeste anbefalinger
Annette Pedersen, 57 år - Direktionssekretær/PA
Jeg var i år på Mellemrummet på Samsø for 3. gang. Jeg kender flere af deltagerne og det sociale samvær spiller også en stor rolle for mig. Vi var en god homogen gruppe, som var gode til også at hygge os sammen og grine sammen. Temaerne "Fødder" og "Åndedræt" passede mig fint i forhold til de udfordringer jeg har som astmapatent og fødder synes jeg i det hele taget er et overset kapitel i forhold til, at vi går på dem hele tiden. Linda kender jeg - og hun bliver jo bare bedre og bedre og mere erfaren og selvsikker for hver gang og hun fornyr sig stadig. For første gang prøvede jeg en udendørs meditation, hvilket var en ny og god oplevelse, hvor man lytter til alle lydene i naturen og lytter til havets brusen. Dejlig oplevelse! Karin var bestemt et frisk pust med hendes musik og yndefulde bevægelser i takt til musikken. Det var noget helt andet, men de supplerer hinanden fint; Linda med ro og fordybelse og Karin med bevægelse og kreativitet.   De bedste hilsner Annette Pedersen  
Ane 57 år - Bioanalytikker

Karin og Linda,

Tak for en skøn weekend med en dejlig synergi og afveksling mellem jer to.

Jeg tog med på turen igen, fordi jeg ligesom sidste gang vender tilbage til hverdagen med fornyet energi og med redskaber til at styre en fortravlet hverdag, med gode øvelser til både afspænding og vejrtrækning.

Myoser og psyken er gennemarbejdet med kyndig hånd.

Jeg har bare nydt min egoist weekend i hyggeligt selskab med alle på holdet plus fantastisk mad og indkvartering.

"I LOVE IT" og er klar til en tur igen

Kærlig hilsen Ane