Min stress historie


Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/naturligro.dk/public_html/wp-content/plugins/auxin-elements/includes/classes/class-auxin-siteorigin-widget.php on line 163

Min egen stress historie

Med frygt og ængstelse for, hvad omverden tænkte og forventede af mig, levede jeg mange år i ”hamsterhjulet” - jeg skulle jo leve op til kravene og forventningerne fra omverdenen. Jeg er født og opvokset i flinkeskolen, hvor læreren altid havde ret, og et nej ikke var en mulighed. Jeg søgte konstant efter ros og anerkendelse, mens selvværdet var i bund senere i livet. Jeg gabte over for meget. At være en god mor var en af de vigtigste ting i mit voksne liv, men jeg stræbte også efter de gode lønforhøjelser og store bonusser, som var mit arbejdsmiljøs form for anerkendelse. Jeg pressede mig selv til at lære nyt hele tiden og følge med i den nyeste forskning og udvikling for at få den ros og anerkendelse jeg så helhjertet søgte.

I 2003 blev jeg skilt og fik senere nyt job i en stor virksomhed, hvor jeg helt klart havde en ambition om altid at være klar til nye projekter, omstruktureringer og oplæring af nye kollegaer. Jeg sagde aldrig nej til en opgave, og engagementet var altid højt, om det så var en lille eller stor opgave.
Stille og roligt uden jeg opdagede tog jeg natten til hjælp.Når jeg forsøgte at sove, blev mit hoved ofte indhyllet i et kæmpe tankemylder, om alt det jeg skulle nå næste dag. Jeg lavede tit planer og struktur for næste dag hen over natten. Jeg blev langsomt mere og mere udbrændt, men sagde det aldrig højt nogen steder, da jeg jo ikke skulle vise svaghedstegn. Jeg var altid den smilende og hjælpsomme kollega, og mine drenge skulle heller ikke mangle kærlighed, tid og omsorg. Det var jo ikke deres skyld, at min eksmand og jeg var blevet skilt. Jeg arbejdede hver dag 8 timer og brugte derudover 1 ½ – 2 ½ time på transport alt efter trafikken. Jeg have stor opbakning og hjælp fra familien, men jeg følte mig presset. Når jeg ser tilbage, har jeg siddet på jobbet i dyb koncentration i laboratoriet, hvor alt pludselig ud af den blå luft sortnede for mine øjne, jeg turde ikke rejse mig af frygt for at besvime. Men jeg sagde det aldrig til nogen, det gik jo over igen.


Ca. 4 år efter i nyt internt job og efter flere omstruktureringer med ny ledelse der havde nye ledelsesstile, brød jeg en dag sammen på jobbet over en lille banal mail med en mikroskopisk opgave mere. Bægeret var mere end fyldt op. Jeg lukkede min PC og gik stortudende hjem. Ingen havde set det komme, jeg passede jo mit arbejde, men de så ikke, at jeg brugte alt min fritid på at mobilisere mig til næste arbejdsdag, næste uge osv. Da jeg først blev sygemeldt og erkendte min stress, stod min arbejdsplads klar med alt den hjælp og støtte, jeg havde brug for.
Jeg var sygemeldt 3-4 mdr., hvorefter jeg langsomt og gradvis kom tilbage efter en god og fornuftig tilbagevendelses plan. Jeg havde nogle timer hos en psykolog og gik til mindfulness. Jeg valgte at gå lidt ned i tid. Det gik godt det næste års tid, men pludselig indtog hamsterhjulet mig igen og jeg gik på autopilot. Jeg fik nye projekter og brandslukningsopgaverne væltede ind. Der skete omstruktureringer og ledelsen skiftede endnu engang. Jeg svømmede med strømmen, for igen og igen at få den ros og anerkendelse jeg stadig søgte. Jeg har lige fra barnsben været den stille pige, der tilpassede sig og gjorde, hvad omverden forventede af mig. Det fulgte mig ind i voksenlivet. Men en dag lå jeg der igen pladask uden at formå at stoppe op og mærke efter. Da jeg var sygemeldt for 2. gang, kom der en stor fyringsrunde, hvor 200 ud af 400 skulle fyres, i det funktionsområde jeg tilhørte. Jeg havde håbet, at andre tog beslutningen for mig, da jeg selv var handlingslammet, men jeg blev ikke fyret. Jeg måtte igen vende tilbage, i et nyt team for ledelsen havde vurderet, at det kunne være en gave for mig at starte på ny et nyt sted, hvor jeg ikke kunne tage så stort et ansvar, hvilket var en sød tanke.


Under min sygemelding startede jeg op på en yoga uddannelse. Jeg havde dyrket gymnastik hele mit liv og i yogaen fandt jeg roen. Jeg oplevede at være totalt udbrændt fredag eftermiddag for derefter at køre direkte fra job på yogauddannelsen hele weekenden, hvor jeg stortrivedes. Jeg fandt roen og energien inde i mig. Der var en anden deltager med på uddannelsen, som var stressramt og udbrændt, hun fortalte åbent om det. Jeg sagde ikke noget, da det lå latent i mig, at jeg skulle klare mig selv og ikke vise svaghedstegn. Jeg svømmede som en fisk i vandet, da jeg befandt mig i yogaen. Det blev klart en redningsplanke. Ca. 1 ½ år efter sagde jeg mit job op, efter lange og svære overvejelser. Jeg tænkte bl.a. meget på, hvad folk omkring mig ville tænke, når jeg vendte ryggen til jobbet, som mange kun drømmer om. Jobbet med gode personaleforhold, en god løn og en fin bonusordning. På trods af det og med fuld opbakning fra min nuværende mand blev det en opsigelse. Jeg havde inden opsigelsen fået kontakt til et firma, hvor jeg var på vej videre ind til et konsulentjob indenfor LEAN og effektivisering med fokus på ”right the first time” mm. Men 3 dage inden jeg afsluttede mit daværende job kørte jeg galt på min racercykel og pådrog mig en svær hjernerystelse. Det blev et vink med en vognstang for mig. Jeg indså, at nu var det ”time out”, jeg havde konstant hovedpine, kunne ikke se TV eller være på de sociale medier. Jeg måtte sidde med gule briller på bare for at kunne være i stuen, hvor fjernsynet kørte, til trods for, at jeg sad med ryggen til skærmen. Jeg kunne ingenting huske, min hjerne koblede ud. Jeg magtede ikke sociale arrangementer, hvilket jeg altid har fundet energi og glæde i. Jeg tog et bevidst valg, tog de positive briller på og brugte en mindful tilgang til livet. Jeg mødte udfordringer med accept – uden at dømme og vurdere, men troede på, at alt er lige som det skal være, lige nu og her. Jeg gav slip på bekymringerne om fremtiden og økonomien.  Nu ville jeg være åben og lade tingene komme til mig, når jeg var parat. Knapt et år efter ulykken poppede stressterapeut uddannelsen op på de sociale medier (som jeg nu kunne bruge max. 15 min. ad gangen på før min hjerne slog fra), jeg så den igen og igen over flere dage. En aften over aftensmaden, hvor jeg igen nævnte uddannelsen for min mand, og han igen så livet og glimtet i mine øjne sagde han: ”Nu vil jeg ikke høre mere for og imod den uddannelse, nu går du op og tilmelder dig”.


Lige inden det havde jeg fået udbetalt en sum fra min ulykkesforsikring, det blev vendepunktet i mit liv. En kæmpe gave til mig selv og en smuk rejse videre i livet. Nu svømmer jeg som en glad fisk i bølgerne, lytter til min krop og sørger for at hvile og holde de pauser jeg har brug for. Jeg har lært det på den hårde måde, at livet er for kort til et liv i hamsterhjulet og flinkeskolen. I dag lever jeg efter mine værdier, og jeg har lært at sige nej tak til invitationer, som ikke giver mig energi. Jeg arbejder de timer min krop og ikke mindst min hjerne tillader. Det gør jeg uden at tænke på, hvad andre tænker om mig. Jeg lever med et energibarometer i mit mindset 24/7 og mærker efter, hvad min krop fortæller mig. Jeg er her nu – midt i livet og mærker, at jeg er lige her, hvor jeg skal være.

 

Jeg lever efter budskabet ”Jeg er den vigtigste i mit liv”

Jeg har lært på den hårde måde, at det er vigtigst selv at tage iltmasken på, for at have ilt og overskud til at give andre den på.

 

Kan du nikke genkendende til mange ting i min stresshistorie, vil jeg glæde mig meget til at guide dig videre ud af lige netop din stresshistorie og dine symptomer - videre til et liv i NATURLIG RO – LAD DET VOKSE OG GRO – i harmoni med lige netop dine værdier.

 

Book evt. en helt uforpligtende samtale se under Kontakt

 

Comments are closed.